Alle børn græder. Spædbørn græder i gennemsnit 2 timer om dagen de første 3

måneder. Men nogle børn græder meget mere.

 

 Fakta om babyer der græder meget

• 10-15 % af alle spædbørn græder mere end 3 timer om dagen. Dette kalder
  nogle for kolik og dette udtryk vil bruges nedenfor.

• Kolik er ofte noget børn GØR de tre første levemåneder og handler oftest om,
  at barnet ikke endnu har evnen til at stoppe gråden, når den først er i gang.
  Barnet udvikler denne evne i løbet af de første 3-4 måneder. Nogle gange 
  er der grunde til at barnets gråd igangsættes, fx ved spændinger, luft i maven, 
  refluks eller andet, men det er meget sjældent at barnet har ondt i hele den tid
  de græder.

• Babyer græder mest ved 2 måneders alderen og grådmængden øges ved
  eftermiddags- og aften tid

• Der findes myter om at kolik skyldes mave-tarm problemer eller forældreevne.
  Forskning peger på:

  • At kun i 1-2% af børn med kolik, har mave-tarm problemer

  • At forældre til kolikbørn i gennemsnit har lige så god omsorgsevne som
    forældre til mindre grædende børn.

• Kolik er ikke farligt for barnet og har ingen langsigtede konsekvenser, når det blot mødes med omsorg.

• Nogle dage græder barnet mere, andre dage mindre. Det afhænger ikke af hvad forældrene gør eller spiser. Forældre er blot med på rutsjebaneturen og må holde bedst muligt ud.

• Børn der får modermælkserstatning har lige så ofte kolik som børn der ammer.

• Koliktilstanden har ofte den betydning for forældre, at de føler sig som dårligere forældre. Mange stiller sig selv spørgsmålet ”hvorfor kan jeg ikke trøste mit barn?”. Det vigtigste I som forældre må huske på er: DET ER HVERKEN JERES ELLER BARNETS SKYLD!

Strategier til at I som forældre kommer bedst muligt igennem perioden:

​

• At støtte og aflaste hinanden som forældre. ROS ER VIGTIG!

• At brug noget der kan dæmpe lyden, såsom hørerbøffer, musik og lignende.

• At bede familie og venner om hjælp, således at man selv kan få rolige og gode stunder samt søvn, således at gråden bliver lettere at udholde. 

• Find JERES egen måde at overleve på og sammenlign jer ikke med andre forældre, som har børn der græder mindre. Det kan ikke sammenlignes!

• Vær mindre aktiv med jeres barn for at passe på jer selv og barnet. Skru forventninger ned, til det I skal kunne som familie.

• Det kan være en god idé at opgive den konstante søgen på årsager til gråden, fordi det ofte stresser og afstedkommer skyldfølelse, der ofte ikke hænger sammen med virkeligheden. Tjek selvfølgeligt gerne de åbenlyse muligheder som spændinger, allergier, stramt tungebånd og refluks, men det kan være en god idé at slippe søgningen på årsager herefter. Det er svært, men det kan gøre en verden til forskel at acceptere og bruge energien på at overleve bedst muligt i det.

​

Strategier til at hjælpe BARNET bedst muligt igennem perioden:

• Der findes ikke nogen universel rigtig måde at trøste på. Man er nødt til at kigge på sit barn. Har man et barn, der på et sekund bliver voldsomt grædende, har dette barn oftere brug for at blive taget hurtigt op end et barn der klynker, hvor en berøring og en blød stemme kan være nok.

• Man kan ikke lave dårlige vaner de tre første måneder af barnets liv, så gør hvad der virker.

• Det bedste forældre kan gøre for barnet, er at være sammen med barnet imens det græder. Men de fleste forældre har behov for at få en pause en gang imellem. Nogle har familie eller venner der kan hjælpe med aflastning andre bliver somme tider nødt til at lægge barnet fra sig således at de undgår at råbe, ruske eller blive fraværende i kontakten. Ved sidstnævnte er det vigtigt at fortælle barnet, at man går et øjeblik men kommer tilbage igen (også selvom barnet egentligt ikke forstår ordene).

• Forskningen peger på, at følgende kan neddrosle gråden en smule: blød stemme og rolig sang, vuggen, kropskontakt, hyppigere amninger, svøb af baby med frie arme, en sut og generel ro omkring baby. Men det vigtigste er at finde noget, der virker bedst for både barn og voksen.

• Luk ned for andres gode råd, de stresser ofte mere end de gavner. Der er 106 forskellige behandlingsmetoder til kolik og ingen af dem har påvist effekt gennem forskningsforsøg – desværre. 

​

Tal altid med sundhedsplejersken og lægen om gråden. Virker barnet sygt, med opkast, feber, diarre, bleghed, udslet eller anstrengt vejrtrækning skal fysiologiske årsager selvfølgelig undersøges. 

​